Laseroperation for langsynethed
Udfra en faglig synsvinkel er ReLEX SMILE “state of the art” ved behandling af nærsynethed og bygningsfejl, hvilket vi klart anbefaler – se ovenfor. Det er endnu ikke er muligt, at SMILE behandle langsynede, og vi anbefaler oftest (wavefront) FS-LASIK til denne gruppe. Du kan få behandlet din nærsynethed op til -10 D, langsynethed op til +4 D og bygningsfejl op til -5 D.
Læserbehandling for at slippe for læsebriller (Laser Blended Vision) er stadig en meget ny behandling, og vi mener ikke den er veldokumenteret og sikker nok til, at vi vil anbefale den.
Linseoperation for langsynethed og for at slippe for læsebriller
Linsebehandling kan løse mange af de synsproblemer vi lever med hver dag. Behandlingen vil forøge din livskvalitet væsentligt, og du vil opleve permanent forbedring af dit syn.
Fordelene ved linsebehandling:
- Gendanner din naturlige synsevne
- Frihed for briller
- Stabilisering af brydningskraft
- Synet forbliver konstant
- Forebygger grå stær
Linsebehandling sker ofte i forbindelse med udviklingen af alderssyn, som typisk opstår i 40-50-års alderen. Linsebehandlingen kan også ofte hjælpe i de situationer, hvor laserbehandling ikke er tilstrækkeligt. Det kan f.eks. være ved meget høje synsfejl, eller ved for tynde hornhinder.
Hvilken type operation der passer bedst til dig afgøres i fællesskab ved en grundig forundersøgelse hos os.
Alle synskorrigerende linseskiftende operationer foregår med samme teknik som for operation for grå stær, og modsat operation for grå stær, er disse operationer altid private dvs. du selv skal betale for dem.
Typer af linseskift
Multifokallinser tages typisk i brug til at behandle alderssyn. Alderssyn kan opstå, selvom en person har lidt under nærsynethed eller langsynethed hele livet. Behandlingen sker ved at øjets naturlige linse delvis udskiftes med en kunstlinse. Først foretages et lille cirkulært indsnit i linsekapslen, så øjets naturlige linse kan fjernes. Herefter indsættes kunstlinsen på linsekapslen.
Fordelene ved indsættelsen af multifokallinsen er, at den naturlige synsevne gendannes, synet forbliver konstant og øjets brydningskraft stabiliseres. Kliniske studier viser, at 90% af alle patienter, ikke længere har brug for briller efter endt behandling. Multifokallinser holder hele livet ud.
Toriske linser
Hvis du har en bygningsfejl på -1,5 eller mere på eet eller begge øjne, så kan vi i stedet for en standard linse indoperere en særlig kunstig linse, kaldet en torisk linse, som kompenserer helt eller delvist for din bygningfejl. Herved kan du ofte slippe for at bruge briller efter operationen. Selve operationen foregår på helt samme måde som for grå stær.
Hvis du ønsker en PRIVAT konsultation som din sundhedsforsikring eller dig selv betaler, kan du følge linket herunder og udfylde kontaktformularen på næste side. Alle henvendelser der ikke er PRIVAT konsultationer bliver ikke besvaret.